Københavns Kommune med klar opfordring: Hold afstand, når I nyder påsken udendørs
Forår i København er noget helt særligt, og selvom københavnerne har ventet mange, lange vintermåneder på at indtage byrummet, er vi stadig nødt til at tage hensyn til hinanden og forhindre smittespredning. De fleste københavnere bakker flot op om at forhindre smittespredning, men der er stadig tendens til sammenstimling på visse legepladser og i nogle parker og grønne områder, og det har desværre været nødvendigt for politiet at afspærre f.eks. Trafiklegepladsen, mens skaterbanen i Fælledparken er blevet afspærret på anmodning fra politiet.