Ny opdatering af retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter
De opdaterede retningslinjer anbefaler, at der i forbindelse med hvert smittetilfælde nu igangsættes opsporing af nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter. Der skelnes ikke længere mellem hvilken variant af virus, man er smittet med. I den reviderede udgave skal nære kontakter fortsat gå i selvisolation og testes to gange, mens de nære kontakters nære kontakter kan nøjes med test og ikke behøver at selvisolere sig.