Oplysning, adfærdsguider og god afstand sikrer julehandlen under coronapandemien
For at sikre løbende påmindelse om at holde god afstand og at holde til højre, hvor det er anbefalet, har Københavns Kommune hyret en række adfærdsguider gennem et eksternt firma. – Adfærdsguiderne skal møde folk i øjenhøjde. Deres opgave er at opfordre til god og sikker adfærd og samtidig hjælpe til, hvor det bliver nødvendig. Man kan altid henvende sig til adfærdsguiderne, hvis man oplever noget, som kan virke utrygt. Kun sammen kan vi sikre god jul og god afstand, siger Jakob Hjuler Tamsmark.