Nu starter forsøgene med færre biler i Middelalderbyen
Grønne oaser, cyklister og gående i skøn forening og byrum, der begrænser støj fra nattelivet. Snart starter en række byrumsforsøg i Middelalderbyen, som skal afprøve, hvordan bydelen på sigt kan få markant færre biler. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen glæder sig til at komme i gang. Her kan du læse mere om de syv forsøg, som forvaltningen lægger op til.