Gode takter i regeringens trafikudspil, men der mangler noget, hvis hovedstaden skal hænge sammen og ikke sande til i trængsel
Region Hovedstaden er den region i Danmark, der har flest trafik- og trængselsudfordringer, men det er også her, at op mod 50 % af de kollektive rejser i landet foretages. Dermed har hovedstadsregionen det bedste udgangspunkt for at løfte en stor del af den grønne omstilling og bidrage til 70 % målsætningen på transportområdet. Men det kræver et fokus på den sammenhængende transport.