Movia åbner for cykler i alle almindelige busser
Det skal være nemmere at kombinere cyklen med den kollektive transport – også i bussen. Det skal få flere til at tage den to-hjulede noget af vejen og kombinere med den fire-eller-flerhjulede bus på kortere eller længere strækninger. Derfor har bestyrelsen for Danmarks grønne mobilitetsselskab, Movia, besluttet at sætte et flerårigt forsøg i gang, så man kan tage cyklen med i alle Movias almindelige busser også i hovedstadsområdet.