Markant løft i kvaliteten af københavnske daginstitutioner
En af de institutioner, der har været udfordret ved tidligere tilsyn, men nu har vendt udviklingen, er Bag Elefanterne i Carlsberg Byen. Ved tilsynet i 2019 blev den integrerede daginstitution vurderet til at have behov for “ny indsats” i to af de seks pejlemærker. Siden har institutionen ansat en ny pædagogisk leder og arbejdet med at højne den pædagogiske kvalitet over en bred kam.