Lars Gaardhøj ny regionsrådsformand i hovedstaden
Efter næsten otte år som regionsrådsformand meddelte Sophie Hæstorp Andersen (S) tirsdag aften officielt, at hun 1. august træder tilbage som formand og fortsætter valgperioden ud som menigt medlem af regionsrådet, mens hun fokuserer på sit spidskandidatur til posten som overborgmester i Københavns Kommune. Et enigt regionsråd godkendte fratrædelsen og pegede derefter på den socialdemokratiske gruppeformand Lars Gaardhøj (S) til at overtage formandsposten de sidste måneder af valgperioden frem til valget 16. november.