Andre Nyheder

Københavns Kommune forbereder lukning af al unødvendig aktivitet

Københavns Kommune forbereder lukning af al unødvendig aktivitet

Københavns Kommune følger myndighedernes anbefalinger nøje. Derfor er de gået i gang med at forberede lukning af al unødvendig aktivitet. Det omfatter blandt andet skoler, daginstitutioner, jobcentre, kultur- og fritidstilbud samt hovedparten af administrative funktioner. De går i gang med en organiseret lukning, som vil starte torsdag den 12. marts og være gældende fra fredag den 13. marts (skoler og dagtilbud dog fra mandag den 16. marts). Lukningen varer foreløbig frem til og med fredag den 27. marts. Læs mere her.

12. marts 2020
Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Region Hovedstaden beder gravide blive hjemme og få fødselsforberedelse over video

”Vi gør det her, fordi vi gerne vil reducere og udsætte smittespredning så lang tid som muligt. Så vi håber, at de gravide har forståelse for, at vi i en periode vælger denne løsning. Det er dog vigtigt at understrege, at mindre hold for sårbare gravide stadig mødes,” siger koncerndirektør Svend Hartling.

12. marts 2020
Gennem et nyt stort samarbejde sætter spejderbevægelsen og UNICEF ekstra skub på udbredelsen af FNs børnerettigheder. Det sker blandt andet gennem dette års 'Børnenes U-landskalender', hvor spejderne skal udvikle aktiviteter til brug i skoler i hele landet.. Foto: PR-Foto Spejdene

UNICEF & Spejderne går sammen om nyt partnerskab med fokus på børns rettigheder

Hvad sker der, når du tager UNICEF Danmark og FNs børnekonvention, og matcher det med Spejdernes mere end 100 års erfaringer med at skabe konkrete og nærværende aktiviteter for børn og unge? Det har de to toneangivende organisationer sat sig for at undersøge gennem et ambitiøst treårigt samarbejde

11. marts 2020
Byportalen samarbejder med specialist i kulturformidling

Byportalen samarbejder med specialist i kulturformidling

Byportalerne.dk ApS startede ved årsskiftet samarbejde med KultuNaut, så Dit Vesterbro har nu sin egen tilpassede version af en KultuNaut-kalender integreret på forsiden og under Det sker. Samtidig har vi sagt farvel og tak til Sjællandske Medier.

11. marts 2020
Foto: Jesper Thode Larsen, Byportalerne.dk

OBS: Den Lille Kulturnat aflyses på fredag

Det er virkelig ærgerligt. Men situationen taget i betragtning, ser vi desværre ingen vej uden om at aflyse Den Lille Kulturnat på fredag. Det oplyses netop nu i en pressemeddelse fra foreningen Kulturnatten.

11. marts 2020
Gospelgudstjeneste

Gospelgudstjeneste

Tag med og fyld krop og sind med drønlækker gospel, swing, energi og glæde, når Eliaskirken åbner dørerne den 2 april 2020 i Eliaskirken.

11. marts 2020
Støtte til lokalforeninger, foto: Friluftsrådet

Søg om støtte fra lokalforeningspuljen til det lokale friluftsliv

Lokalforeninger kan søge støtte på op til 50.000 kroner til aktiviteter, materialer eller faciliteter, der kan styrke lokale foreningers arbejde med friluftsliv.

10. marts 2020
Foto: Jesper Thode Larsen, Byportalerne.dk

Regeringen opfordrer rejsende i den kollektive trafik til så vidt muligt ikke at rejse i myldretiden

Regeringen har i dag 10. marts 2020 opdateret sine anbefalinger vedrørende Covid19 og anvendelse af kollektiv transport. De opdaterede anbefalinger omfatter en række opfordringer til de trafikselskaber, der driver den kollektive transport og en række opfordringer til de rejsende.

10. marts 2020
Den Lille Kulturnat gennemføres som planlagt

Den Lille Kulturnat gennemføres som planlagt

Regeringens udmelding tager Kulturnatten selvfølgelig alvorligt. Gæsternes sikkerhed og helbred betyder meget for foreningen og arrangørerne, og Kulturnatten har overvejet nøje, om Den Lille Kulturnat bør gennemføres i år. Heldigvis er der under Den Lille Kulturnat altid under 1000 gæster samlet på ét sted på samme tid, og efter myndighedernes anbefalinger finder Den Lille Kulturnat derfor sted som planlagte København og på Frederiksberg på fredag den 13. marts kl. 16-20.

10. marts 2020
Pressefoto Coca-Cola Danmark

Vesterbros sportsklubber kan score 10.000 kr. hver til sportsudstyr

I anledning af De Olympiske Lege denne sommer hylder Coca-Cola Danmark den lokale sportsånd med en stor OL-konkurrence, hvor landets sportsklubber kan vinde op til 2 mio. kr. til sportsudstyr. Fra den 2. marts kan Vesterbros sportsklubber tilmelde sig den særlige OL-konkurrence, der giver lokale klubber mulighed for at vinde op til 10.000 kr. hver til sportsudstyr ved at indsamle skruelåg.

10. marts 2020