Medarbejdere hjælper hinanden med at beholde arbejdet
Københavnske virksomheder forsøger at redde flest mulige arbejdspladser – og medarbejderne viser solidaritet med deres kolleger under coronakrisen. Det viser den store interesse for den særlige ordning Arbejdsfordeling, som gør det muligt at undgå fyringer, selv om alle medarbejdere ikke kan beskæftiges fuld tid, fordi der er færre ordre eller færre kunder i butikken. 74 virksomheder har ansøgt om at komme med i ordningen, og over 600 har spurgt om råd og vejledning.