Rehabilitering giver større trivsel hos de svageste ældre
I dag udgiver Sundhedsstyrelsen en evaluering af rehabiliteringsforløb for de svageste ældre. Den nye evaluering samler op på resultaterne fra projekter, der har fået penge fra puljen til styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre. Evalueringen undersøger blandt andet de ældres egne oplevelser af den rehabilitering, de har fået, deres evne til at klare mindre hverdagsopgaver selv, og hvad det har betydet for deres trivsel.