København vil vise uforløst talent
Mange københavnere med minoritetsbaggrund føler sig diskriminerede på arbejdspladsen, og når virksomhederne skal finde nye medarbejdere, lærlinge og elever. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune vil derfor sammen med Foreningen Nydansker og Als Research gøre op med den ubevidste diskrimination på det københavnske arbejdsmarked med en ny indsats for virksomhederne.