Lokal indsats styrker vaccinationstilslutningen
10 steder i Danmark har i løbet af juni afprøvet forskellige lokale vaccinationstilbud i områder, hvor der er færre vaccinerede, sammenlignet med gennemsnittet for hele landet. Evalueringen viser, at den aktive håndholdte indsats, der foregik i et samarbejde mellem regionerne og kommunerne, har været en god hjælp for dem, der ikke har reageret på deres indkaldelse til vaccination. Samlet er der vaccineret cirka 3000 borgere i de udvalgte boligområder.