Intern Revision retter kritik af Teknik- og Miljøforvaltningen
Intern Revision, der er en uafhængig enhed i Københavns Kommune, har nu afsluttet den undersøgelse, som Teknik- og Miljøudvalget besluttede skulle gennemføres, efter at der var konstateret rod med afregningen af de interne udgifter til forvaltningens anlægsprojekter. Teknik- og Miljøudvalget skal behandle rapporten fredag den 26. marts. Sagen er kommet frem i forbindelse med en centralisering og styrkelse af forvaltningens økonomistyring.