Advarsel mod falske sms-beskeder
I de falske sms’er skriver ukendte afsendere, at Statens Serum Institut har sendt ny post, som modtageren skal logge på en hjemmeside for at læse. Målet er at narre folk til at klikke på linket i sms’en og på ulovlig vis få fat i personlige oplysninger, fx folks log-in til NemID. Der er tale om såkaldte smishing-beskeder, hvor nogen udgiver sig for at være Statens Serum Institut.