Ny belysning fortæller historien om det grønne København
Torsdag den 7. oktober kl. 19:30 blev der tændt for den permanente belysning på Amagerværkets blok 4. Ofte er kraftværker store, men ret anonyme, bygninger, der henligger i mørke om aftenen – eventuelt med et par spots, der oplyser energiselskabets navn på facaden. På Amagerværket har HOFOR, i samarbejde med Gottlieb Paludan Architects, valgt en helt anden vej.