Kom med til Tour de France-fejringen
”I juli 2022 byder et af verdens bedste cykellande, Danmark, og verdens bedste cykelby, København, velkommen til verdens største cykelløb. Tour de France er meget populær i Danmark, og det er vigtigt for os, at alle kan tage del i fejringen af denne unikke begivenhed: Grand Départ Copenhague Denmark 2022. Vi glæder os til at se København og hele landet klædt i Tour de France-farver for at byde de bedste ryttere i verden velkommen”, siger løbsdirektør for Tour de France, Christian Prudhomme.