Skru ned for musikken og vis hensyn
Igen i år vil Københavns Politi have ekstra opmærksomhed på de områder i det offentlige rum, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at mange mennesker samles i godt vejr, og hvor der ofte kan være udfordringer med støj og høj musik. Spiller man musik til gene for andre, risikerer man både bøde og at få beslaglagt sit anlæg.