”De københavnske julemarkeder er alt for generiske og fyldt med overpriced bratwurst og fudge. Jeg synes, vi har en forpligtigelse til at sikre, at julemarkederne har en københavnerånd med bæredygtighed og kvalitet. Hvor man kan købe – eller måske kreere – sine julegaver. Jeg glæder mig derfor til workshoppen og til de mange inputs fra lokale aktører. Det kan forhåbentligt være med til at sikre, at vi i fremtiden ser julemarkeder, der bærer præg af den københavnske kultur og juletradition. Og som er medvirkende til, at både turister og byens borgere har lyst til at bruge en eftermiddag på et københavnsk julemarked,” lyder det fra kultur- og fritidsborgmesteren, Mia Nyegaard (RV).