Fremtidig anvendelse af Gasværksvejens skole – Alt er stadig i spil
Efter planen skal Gasværksvejens Skole flytte til en ny adresse i kødbyen i efteråret 2024. Det giver mange ledige kvadratmeter, som kan buges til nye formål. Kommune er allerede nu i gang med at afklare hvilke behov der er for f.eks. plejeboliger og midlertidige behov for genhusning, der opstår i forbindelse med renovering og ombygningsprojekter af f.eks. skoler. Men i sidste ende, er det politikerne på rådhuset, der tager stilling til den fremtidige anvendelse af Gasværksvejens Skole. Derfor har Vesterbro Lokaludvalg sat sig for, at også lokale behov her i bydelen skal lægges frem for politikerne i Borgerrepræsentationen.