Nationalmuseet hjælper med pladsproblemer og udvikler digitale indsatser
Coronapandemien har kastet børn, danske institutioner og skoler ud i en helt anden hverdag, end de kender til normalt. Halvfyldte klasselokaler og undervisning på en computerskærm er gennemgående – og både elever og lærere forsøger at finde fodfæste i en skoledag, ingen har prøvet før. Den hverdag hjælper Nationalmuseet med at løfte. Museet stiller de historiske huse til rådighed, og museets formidlere stiller op i den digitale undervisning med perspektiv og viden om vores forfædre, så vi forstår den verden, vi lever i.