Lejlighederne ryster corona-chokket af sig: Hovedstaden holder prisen bedre end Aarhus, Odense og Aalborg
Ejerlejlighedssalget i København går godt, konstaterer ejendomsmægler Michael Hammerbak, der har sat salgsrekord i sine forretninger i maj. ”De kunder, der er i markedet, er meget mere afklarede, end de har været tidligere. Vi havde et dyk, lige da Danmark lukkede ned, men allerede måneden efter var vi oppe på fuld styrke igen. Køberne vil selvfølgelig gerne forsøge at forhandle om prisen på grund af den usikkerhed for økonomien fremadrettet, som coronakrisen har skabt, men priserne holder ganske godt lige p.t., ” siger medindehaver Michael Hammerbak fra Home Vesterbro og Home Christianshavn.