Nej, min teenager kunne aldrig finde på at ryge!
96 procent af forældrene til 15-årige har den opfattelse, at deres teenager – hverken lejlighedsvist eller fast – ryger cigaretter, e-cigaretter eller bruger snus. Det viser en undersøgelse blandt 800 forældre til teenagere foretaget for Sundhedsstyrelsen af Kantar Gallup. Men kigger man på de nyeste tal fra Skolebørnsundersøgelsen fra maj 2020, er virkeligheden en anden.