Landsdækkende event 16. september – 20.000 børn i daginstitutioner udfordrer rødbeden til ‘Maddag 2020’
Daginstitutionerne tager denne klimavenlige knold med i køkkenet, og sammen med ungerne tilbereder de (rødbede)røde bøffer, creme og brød, for til sidst at bænke sig om frokostbordet, og guffe det samme måltid over hele landet. Anledningen er Maddag 2020, som arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet og FOA for at hylde madordninger i daginstitutionerne.