For at undgå smittespredning i 38 kommuner, hvor smitteudviklingen den senere tid har været særligt høj, har regeringen besluttet at indføre en række restriktioner og tiltag i de ramte kommuner. Det betyder bl.a. at alle offentlige arbejdsgivere opfordres til at sende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. Det er vigtigt for Sundhedsstyrelsen at understrege, at det fortsat er muligt at gå til sin praktiserende læge, hvis man er syg, at få behandling på sygehuset, og at sundhedspersonale stadig skal tage på arbejde, da de varetager kritiske funktioner.