Kunstig intelligens skal reducere energiforbruget i Københavns Kommune
Det kan blive Københavns Kommunes næste værktøj i den grønne omstilling. Over de næste to år skal ny teknologi optimere energiforbruget og indeklimaet i kommunens cirka 300 ejendomme på under 3.000m2, fx byens daginstitutioner. Det vil ikke bare kunne bidrage til mindre energiforbrug og CO2-besparelser, men også mindske kommunens varme- og elregning. Projektet har med den nye Finanslov fået tildelt fem millioner kroner.