Røgfri fremtid for børn og unge
En styrket indsats mod unges rygning og nikotinafhængighed i Danmark kræver et bredt fokus på alt fra tilgængelighed og produktregulering til alderskontrol og straf. Målet er at reducere andelen af unge rygere, der er markant højere i Danmark sammenlignet med vores nordiske naboer. Samtidig er det hensigten at begrænse børn og unges brug af andre tobaks- og nikotinprodukter.