Fra vesterbrogenser til verdensborger: Ny erindringsbog
“Der var både ludere, lommetyve og junkier blandt mine venners forældre. Luderne var de sødeste, og lommetyvene de sjoveste. Kvarteret jeg voksede op i, Humleby på Vesterbro i København, var en blandet forsamling af misbrugere, arbejdere, akademikere og kunstnere. En del af de børn, jeg voksede op sammen med, fik tæsk, og et par stykker blev seksuelt misbrugt. De fleste, jeg kendte, følte sig på den ene eller anden måde anderledes. Men vi var anderledes sammen.”