Når forsikringsselskaber afviser at betale regningen til fysioterapeuter eller kiropraktorer på grund af kvindens graviditet, så kan det være i strid med ligebehandlingsloven, og det skal naturligvis kompenseres siger erhvervsminister Simon Kollerup: ”Da jeg tilbage i efteråret blev gjort opmærksom på, at nogle pensionsselskaber havde stået bag en mulig ulovlig diskrimination af gravide kvinder med sundhedsforsikringer, så var meldingen klar: Med sagerne følger der et ansvar, og det er helt afgørende, at selskaberne får ryddet op i de ulovlige afslag, så kvinderne får den dækning, de har krav på.”