Ny EU-klimapakke er godt nyt for den grønne omstilling
EU-kommissionen har netop præsenteret en ambitiøs klimalovpakke ”Fit for 55”. Lovpakken indeholder 13 initiativer til at reducere CO2-udledningen med 55 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Pakken er mere ambitiøs end tidligere udspil fra Kommissionen og kan bringe den grønne omstilling op i et hurtigere gear, hvilket er nødvendigt i forhold til at opnå klimaneutralitet inden 2050, lyder det fra Dansk Erhverv.