Spis ikke torsk, der er fanget i Københavns Havn
Lystfiskerne kan også fremover kaste krogen i Københavns Havn og hale torsk i land, men de skal tilbage i havnen og må ikke komme hjem i køkkenet. Den 1. juli træder et forbud mod hjemtagning af torsk nemlig i kraft, fordi mængden af kviksølv i torsk kan overstige de tilladte grænseværdier.