Se to lejligheder i charmerende karré
Drømmer du om en lejlighed med plads til familien i midten af København, er denne 4-værelses måske noget for dig. Den kombinerede stue og køkken bliver familiens samlingspunkt og binder de to værelsesafdelinger sammen. Herfra er der adgang til en hyggelig, sydvendt altan med udsigt til det frodige gårdrum.