Københavnske børn er glade for deres fritidsklub
Københavns Kommune har for første gang spurgt børnene i byens fritidsklubber, hvad de synes om deres klub. I alt har 5.425 børn fra 4-7.klasse besvaret spørgeskemaet og langt de fleste af de børn, der ofte bruger deres fritidsklub, er glade og tilfredse, når de er i klubben. Størstedelen af børnene oplever, at der er voksne, de kan tale med, at de kan være sig selv i klubben, og at de kan have indflydelse på, hvad der skal foregå af aktiviteter.