Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne for, hvornår patienter med langvarige symptomer eller senfølger efter COVID-19 bør henvises til et behandlingstilbud på sygehuset samt andre relevante indsatser i sundhedsvæsenet. Det oplyses i en pressemeddelelse.
Siden Sundhedsstyrelsen i november 2020 udgav første version af anbefalinger til organisering og faglige indsatser ved senfølger i forbindelse med COVID-19, er der løbende opbygget mere viden om senfølger. I den nye version af anbefalingerne er der blandt andet suppleret med en systematisk litteraturgennemgang ligesom begrebsafklaring og definition af senfølger er nuanceret.
I første version anbefalede Sundhedsstyrelsen, at regionerne etablerede senfølgeklinikker, og alle regioner har nu etableret et tværfagligt tilbud på sygehusene for patienter med langvarige og svære symptomer/senfølger. I de opdaterede anbefalinger er kriterierne for visitation til disse tilbud præciseret.
De regionale tilbud er under opbygning og forventningen er, at de løbende bliver tilpasset i takt med, at vi får nye erfaringer og viden på området.
”Vi er glade for, at alle regioner nu har oprettet et specialiseret, tværfagligt tilbud til de patienter, som oplever uventede eller langvarige og komplekse følger i forbindelse med en COVID-19-infektion”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Line Riddersholm og tilføjer:
”Der er dog fortsat sparsom viden på området, og der er behov for, at vi fremover får opsamlet viden systematisk, så vi kan tilpasse og videreudvikle behandlingstilbud til patienter med langvarige symptomer. ”
De fleste kommer sig uden hjælp fra sundhedsvæsenet
Resultaterne af Sundhedsstyrelsens litteraturgennemgang viser, at COVID-19 kan medføre en række forskellige langvarige symptomer/senfølger, som varierer i sværhedsgrad fra person til person og dermed påvirker den enkelte persons funktionsniveau på forskellig vis.
”Der er meget, vi endnu ikke ved om årsagen til senfølgerne, men vi antager, at der kan være forskellige årsager, ligesom typen af senfølger også har forskellige forklaringer. Eksempelvis ved vi fra andre områder, at intensive og kritiske akutte sygdomsforløb, hvor der for eksempel har været behov for respirator, kan give risiko for et kompliceret senfølgebillede,” siger Line Riddersholm.
Det er ikke alle personer med langvarige symptomer eller senfølger ved COVID-19, som vil have behov for en indsats på et sygehus.
”Det er vigtigt at understrege, at de fleste, der oplever langvarige symptomer eller senfølger efter sygdom med COVID-19, forventes at komme sig helt efter noget tid og uden hjælp fra sundhedsvæsenet. For nogle vil det gå langsomt. Og andre vil opleve mere vedvarende symptomer, hvor der kan være behov for hjælp hos egen læge, en praktiserende speciallæge og/eller eventuelt en kommunal rehabiliteringsindsats,” afslutter Line Riddersholm.
Sundhedsstyrelsen har i arbejdet med opdateringen fået faglige input og rådgivning fra en tværfagligt sammensat følgegruppe bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, neuropsykolog, læger fra forskellige specialer samt repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, regionerne og Danske Regioner.
Anbefalingerne er primært målrettet fagpersoner, sundhedsprofessionelle og administrativt personale, herunder ledere, på sundhedsområdet i primær- og sekundærsektoren.
De mest hyppige rapporterede langvarige symptomer defineret som symptomer, der varer ved >4 uger efter den primære COVID-19 infektion er startet:
- Åndenød og hoste
- Brystsmerter, trykken for brystet og hjertebanken
- Træthed og feber
- Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati (nedsat/ændret følesans), svimmelhed og delir (forvirringstilstand som oftere ses i den ældre population)
- Mavesmerter, kvalme, diarre, anoreksi//nedsat appetit (i den ældre population)
- Led- og muskelsmerter
- Symptomer på depression og angst
- Tab af smag/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen, svimmelhed
- Hududslæt
