Radon findes i hele Danmark. Også som beboer på Vesterbro kan det være en god ide at sætte sig ind i, hvad radon er. Vesterbro Lokaludvalg sætter fokus på emnet.

Foto: Jesper Thode Larsen, Dit Vesterbro

Radon er en radioaktiv gasart, som findes i den luft, vi indånder hver dag. Det radioaktive stof dannes i jorden, hvor den med tiden stiger op til atmosfæren, for at cirkulere rundt blandt mennesker. Et af de største problemer med radon er det faktum, at det ikke kan lugtes, smages eller føles. Gassen er tværtimod helt usynlig, og man bemærker den ikke, hvilket kan være farligt.

Udendørs er radon ikke et stort problem, da gassen hurtig fortyndes i luften. Radon bliver for alvor et stort problem, hvis den kommer indendørs (bl.a. i husstanden), da den her har bedre vilkår for at forblive koncentreret. Dette er farligt for de mennesker, der befinder sig i boligen, da indånding af radon kan øge risikoen for at udvikle lungekræft.

Radon på Vesterbro og i resten af Danmark.
Radon er som sagt i jorden. Men de største koncentrationer af radon findes i områder, hvor jorden indeholder bl.a. smeltevandsgrus, moræneler og morænegrus.
Radon er udbredt overalt i Danmark. Det er dog værst i den østlige del af Danmark. Heriblandt København. I København findes der en masse ejendomme af ældre karakter. Et eksempel herpå er Vesterbro, hvor mange etageejendomme er gamle, hvilket øger risikoen for radon i boligen. Radon skal bare bruge de mindste sprækker eller huller, som har kontakt til jorden for at sive op i boligen. Derfor vil risikoen for radon altid være størst i husstande, som har kontakt med jorden. Derefter mindskes risikoen, jo højere boligen er placeret.

Er radon farligt?
Det korte svar er ja. Jo større koncentrationer, jo større risiko for at komme til skade. Radon forekommer som sagt i koncentrationer, og derfor er det ikke sundt for helbredet, hvis man indånder gasarten gennem munden og næsen. En tidligere opgørelse fra Sundhedsstyrelsen har vist, at godt og vel 300 mennesker årligt dør af radon. Udover det høje dødsfald, kan det også være sundhedsskadeligt at bo i et miljø med en høj koncentration for både børn og unge. Radon kan nemt sammenlignes med passiv rygning, da det kan forårsage skader i lungerne. Derfor er det vigtigt at tage radon alvorligt.

Hvad kan jeg gøre for at undgå radon?
Der findes forskellige løsninger på at undgå radon. Et af de vigtigste er at lukke huller i husstanden. Det lyder banalt, men er også svaret på problemet. I husstanden er der ofte minimale huller og sprækker, som kan komme fra mange forskellige dele af boligen. Bl.a. gulvet, væggene eller steder, hvor rør kører gennem husstanden. Det er disse steder, at radon siver ind og forårsager koncentrationer af radon. Derfor skal man lukke huller, sprækker, revner osv. i husstanden for at komme dette til livs.

Et andet råd er regelmæssig udluftning. Som nævnt tidligere har radon svære vilkår ude i den friske luft. Derfor kan man modarbejde koncentrationen af radon, ved at udlufte regelmæssigt.

Sidste løsning kan være et radonsug. Et radonsug kan være sidste udvej, hvis man har prøvet ovenstående først. Et radonsug kan dog være en dyr investering, så derfor anbefales det at prøve de andre råd.

Hvordan måles radon, og kan jeg måle det selv?
Der findes nationale målinger for niveauet af radon. Niveauet er opdelt i 5 klasser fra 0 – 4. Klasse 0 er de steder i Danmark, hvor radon forekommer mindst, mens 4 er steder, hvor niveauet er størst. Det generelle billede i København er, at de befinder sig i Radonklasse 2. Det betyder, at 1-3 % af boligerne i København har et radonniveau på over 200 Bq/m3, hvilket er farligt. Det betyder samtidig, at der er en del boliger, hvor radonniveauet er under, hvilket også kan være farligt på lang sigt.

Du kan selv måle radon i boligen. Det kan du bl.a. gøre ved at bruge et specielt målekit. Det kan måle radonniveauet i din husstand. Så hvis du frygter for din bolig, skal du klart overveje at måle niveauet i din bolig. Det kan hjælpe på to ting. Enten kan du sove roligt om natten, og ellers kan du få øjnene op for problemet og gøre noget ved dette.

Tak til Mathias Minh Nguyen for research af artikel.

Links