Den 30. august 2023 går landets største kommune i luften med spritny ordning for borgerdrevne forslag. Alle med bopæl i Danmark, som er fyldt 15 år, kan stille forslag.

Foto ABW

Skal danskerne automatisk være organdonorer? Skal tvillingeforældre have længere barsel, og skal Danmark have en klimalov? Rækken af borgerforslag, der i de senere år har sat gang i debatten blandt politikere og i den brede offentlighed er vokset stødt, siden Folketinget i 2018 indførte en national ordning for borgerforslag.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) glæder sig over, at København nu følger trop og giver københavnerne den samme demokratiske mulighed på kommunalt niveau:

”Inddragelse og dialog er nøglen til det København, som så mange drømmer om at blive en del af. Vi skal udvikle byen sammen. Det bliver nu langt nemmere med Københavnerforslag, hvor vi giver københavnerne en unik mulighed for at forandre deres by og komme til orde med sit forslag i Borgerrepræsentationen,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Et københavnerforslag bliver politisk behandlet, hvis det får opbakning fra mindst 5.000 københavnere inden for 180 dage.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) udtaler:

”Udviklingen af København skal ikke foregå bag lukkede døre. Store beslutninger, der rækker mange år frem i tiden, skal ikke kun træffes af nogle få. Der er behov for, at de mennesker, der bor i København, får langt større indflydelse på byen. Derfor udvider vi i de her år muligheden for, at borgerne kan bidrage. Københavnerforslag er et blandt flere initiativer. Jeg håber, at vi kommer til at se nye spændende forslag til tiltag i byen. Forslag fra borgere, der ikke normalt deltager i det politiske arbejde, og som kan have forslag, vi ellers ikke ville høre om.”

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) udtaler:

”København er en ung by, og det er glædeligt at se, at byens 110.000 børn og unge gerne vil have indflydelse og gerne tager et medansvar, sådan som de fx gør i både elevråd og Ungerådet. Med Københavnerforlag kan også de 15-17-årige få endnu mere indflydelse, fordi de selv kan stille forslag og være med til at stemme dem igennem, og det ser jeg som en vigtig del af de unges demokratiske dannelse”.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) udtaler:

“Vores hovedstad er i konstant forandring, og derfor har vi politikere brug for input fra dem, det hele handler om. Nu styrker vi det lokale demokrati i København og giver borgerne endnu bedre mulighed for direkte at påvirke, hvad der diskuteres på rådhuset. De fleste københavnere har en holdning til byen, de bor og lever i. Jeg håber, at rigtig mange vil gribe muligheden for mere indflydelse.”

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) udtaler:

”Københavnerforslag er en helt unik mulighed for at sætte politisk fokus på den stigende ulighed og dens konsekvenser i vores by. Et emne som sjældent når ind på rådhuset og højst bliver drøftet i Socialudvalget. Det er ofte civilorganisationerne og de pårørende til sårbare københavnere, der først opdager, hvor det gør ondt. Og de har tit helt konkrete brugbare løsninger. Jeg håber derfor, at de og alle andre københavnere vil bruge det nye Københavnerforslag til at hjælpe os politikere med at gøre København til en endnu bedre by for alle”.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken (V) udtaler:

”Med dette tiltag får københavnerne nu en mere formaliseret indgang til politisk behandling af deres egne ønsker og idéer. Det er vigtigt, at København fortsat udvikler sig som moderne storby til gavn for byens borgere og erhvervsliv, og at vi knytter både mennesker, virksomheder og de københavnske bydele tættere sammen. Det kan ’Københavnerforslag’ medvirke til.”

Københavns Kommune har lanceret hjemmesiden www.kobenhavntaler.kk.dk, som er en samlet platform for en række af kommunens nye initiativer for styrket københavnerinddragelse. Det er her, der kan stilles københavnerforslag, og hvor man kan afgive sin stemme på et forslag.

FAKTA

Et københavnerforslag bliver politisk behandlet, hvis det får opbakning fra mindst 5.000 københavnere inden for 180 dage.

Københavnerforslag er et pilotprojekt, der foreløbigt løber i 2023 og 2024. Der kan stilles forslag frem til medio juni 2024. Herefter er der frem til ultimo 2024 mulighed for at støtte forslag i op til 180 dage.

Københavnerforslag er et nyt initiativ, der ligger i forlængelse af kommunens øvrige nye indsatser i form af Åbent Rådhus, Københavnertinget og lokale københavnersamlinger.

Proceduren for københavnerforslag: Opnår forslaget mindst 5.000 stemmer, sendes det til behandling i den relevante fagforvaltning, som udarbejder en indstilling til det pågældende fagudvalg. Fagudvalget beslutter herefter en anbefaling over for Borgerrepræsentationen, som Borgerrepræsentationen behandler på førstkommende møde.

Omkring en tredjedel af landets kommuner har indført en ordning for borgerforslag. Her sendes forslagene direkte til behandling i byrådet. Københavns Kommune følger Folketingets model, hvor borgerforslaget først behandles i et udvalg, inden det sendes til afstemning i Folketinget.

FAKTA

Følgende kriterier skal være opfyldt for at stille et forslag (i hovedtræk):

Alle, der har bopæl i Danmark og er fyldt 15 år, kan stille københavnerforslag.

Alle, der har bopæl i Københavns kommune og er fyldt 15 år, kan stemme på et københavnerforslag.

Københavnerforslag kan både stilles af en enkeltperson og af en enkeltperson som repræsentant for en forening, organisation eller lign.

Borgere skal verificere sig med MitID for at kunne støtte forslag.

Forslaget skal kunne gennemføres indenfor den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne.

Læs pressemeddelelsen her.