Hvilke fysiske ting skal Københavns Museum indsamle for at vise eftertiden, hvordan coronavirussen påvirkede København og københavnerne? Det oplyser København’s Kommune i en pressemeddelse.

Foto Casper Wichmann, PR-Foto Københavns Kommune

Københavns Museum har indsamlet ting fra byens katastrofer gennem tiderne og er netop nu i gang med at indsamle ting og fotos, som skal vise eftertiden, hvad der kendetegnede hovedstaden under cororonapandemien. Har du idéer til, hvad det kan være? Så hører museet gerne fra dig.

En ny hverdag med coronavirus i København har budt på mange ændringer i det fysiske byrum – ensretninger, skiltning og patruljering, men også de mere kreative løsninger, som københavnerne selv har taget initiativ til. Skulpturen af Nilen ved Dronning Louises Bro blev iklædt åndedrætsværn, og rundt omkring i byen er der koncerter og fællessang fra altaner og vinduer. Københavns Museum skal dokumentere tiden med corona for eftertiden, så fremtidens generationer kan få en forståelse for, hvordan perioden oplevedes af københavnerne. Derfor er museet gået i gang med at indsamle genstande, ting og sager, der siger noget om den tid, vi for nuværende befinder os i. Og til det vil museet gerne have københavnernes hjælp.

”Coronavirus har – for en tid – ændret fundamentalt på københavnernes hverdag. Og vi ved endnu ikke, hvor længe det varer – og om det bliver det samme på den anden side. For at eftertiden kan forstå, hvordan tiden med corona ændrede København, indsamler Københavns Museum genstande, fotos og lignende, der er med til at fortælle historien. Jeg vil gerne opfordre københavnerne til at tænke kreativt og deltage i indsamlingen,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).

Netop nu indsamler Københavns Museum skilte, eksempelvis fra børnehaver og skoler, skilte fra legepladser og skilte om opholdsforbud. Derudover indsamler museet også fotos, der viser det forandrede byliv under coronapandemien.

Vil du bidrage til indsamlingen?
Ønsker du at indsende fotos til indsamlingen, skal de sendes i høj opløsning til p95r@kk.dk. Det vil sige mindst 300 DPI og meget gerne i TIFF-format. Donerer du fotos til museets samling, afgiver du samtidig brugsretten til Københavns Museum, så museet vederlagsfrit kan benytte billederne. Ved brug af billederne vil du naturligvis blive krediteret som fotograf.

Har du en god idé til, hvad museet ellers kunne indsamle, som kan fortælle eftertiden om, hvordan der var i København under coronapandemien? Så tag fat i museumsinspektør Stefanie Høy Brink på p95r@kk.dk – enten nu, eller på et tidspunkt, hvor vi ikke behøver at tage helt så mange forholdsregler.

Fakta.
Indsamlingen og dokumentationen af coronakrisen knytter sig til museets bredere interesse for de katastrofer, der i gennem tiderne har ramt København, hvad enten det er epidemier som pesten i 1711 og koleraen i 1853, eller det er de store bybrande i 1728 og 1795.

Vi arbejder både med at kortlægge, hvordan det har været at gennemleve fortidens katastrofer, mens de foregik, men også med de forandringer og forbedringer af byens rum, som ofte er fulgt i kølvandet på katastroferne. En del af denne historie kan du opleve i museets permanente udstilling i det udstillingsafsnit, der har fået overskriften Katastrofens Potentiale.

Coronaindsamlingen afdækker, hvordan det er at leve med corona, mens det sker. Hvordan det på længere sigt vil påvirke byens liv og borgernes adfærd, vil museet følge i de kommende år, så kommende generationer kan få indblik i den epokegørende krise.