Vil du gerne være en af de første, der ser den kommende metrostation på Enghave Plads?
I forbindelse med den årlige fortovsfest på Enghave Plads lørdag den 25. maj kan du besøge metrostationen Enghave Plads, hvor du kan se selve stationen og høre mere om Cityringsprojektet.
Da der fortsat er installationsarbejde i gang i stationen, foregår besøget i selve stationen med sikkerhedsudstyr. Af sikkerhedshensyn skal børn være over 120 cm høje og besøgende skal være godt gående og være iført sko uden høje hæle.
Du skal være forberedt på, at der kan være ventetid for at komme ned i stationen.
Hvornår: Lørdag den 25. maj kl. 10-13
Hvor: Indgang i området ud for Enghave Plads 13