I uge 12 forhandler de politiske partier om, hvad kommunens overførelsesmidler skal bruges på. Vesterbro Lokaludvalg har sendt deres input til forhandlingerne. Det oplyser de i en pressemeddelelse.
De politiske partier skal i uge 12 forhandle om overførselsmidler, som er ubrugte midler fra budget 2020. I den forbindelse har de sendt et brev til medlemmerne af borgerrepræsentationen med deres indspark til forhandlingerne.
I brevet fremhæver de følgende 11 punkter, hvor ekstra midler vil kunne gøre en stor forskel på Vesterbro:
- Helhedsplan for Dybbølsbro
- Etape 4, Istedgade
- Vesterfælledvej, bump og hastighedsnedsættelse
- Krydset Haderslevgade/Ny Carlsberg Vej
- Midler til Fisken
- Coronatiltag for gadens folk og sårbare
- Coronapulje til Kultur
- Gaslamper i forbindelse med genopretningen af Abselonsgade
- Opbakning til budgetforslag om midler til Badement
- Overgang på Lyrskovgade ved midterindgangen til parken
- Flere offentlige toiletter i hele byen
De håber, politikerne på rådhuset tager deres henvendelse til efterretning. Følg med her på Vesterbro Lokaludvalgs hjemmeside.