Vesterbro Lokaludvalg ønsker dem god vind fremover og takker for den gode indsats.
I de sidste mange år har de først deltaget i at arrangere, sidenhen ydet økonomisk støtte til foreningen Vesterbro Julehjælp, når de hvert år uddeler julehjælp til nogle af Vesterbros mest trængt familier. Det har de gjort fordi det at hjælpe dem, der har mindst, er en af grundstenene i deres arbejde i lokaludvalget og udgør kernen i vores socialpolitik.
De skriver således i pressemeddelelsen:
Vesterbro Julehjælp fortsætter på egen hånd
På vores sidste lokaludvalgsmøde besluttede vi alligevel at stoppe vores støtte til Vesterbro julehjælp.
Det gjorde vi, fordi Rådhuset i en nylig revision af brugen af puljemidler har blevet vurderet, at uddeling af julehjælp falder uden for de rammer, som vores puljemidler kan bruges til.
Vi er ærgerlige overbeslutningen, men tager den selvfølgelig til efterretning. Vi ønsker Vesterbro Julehjælp fortsat god vind i sejlene, og håber at andre Vesterbro-aktører vil tage over og hjælpe foreningen med at hjælpe andre på Vesterbro.
Sådan hjælper Vesterbro Julehjælp
For de penge, som Vesterbro Julehjælp samler ind, sammensættes julepakker, der uddeles til mindst 150 trængte familier på Vesterbro. Julepakkerne består af madvarer til julemiddagen og julegaver til børnene. Julepakkerne uddeles 22. december.
Projektet laves i samarbejde med Foreningen Vesterbro Julehjælp og de lokale sociale foreninger.
For at samle penge sammen arrangerer Foreningen Vesterbro Julehjælp bl.a. en lokal julekalender, der kan købes i lokale forretninger, og de deltager med boder og events ved lokale festivaler.
Hjælpe Vesterbro Julehjælp med at hjælpe andre
Vil du støtte Vesterbro Julehjælp? Så hold øje med deres julekalender, der bliver sat til salg i løbet af november i en række Vesterbro butikker.
Events, hvor du kan støtte Vesterbro Julehjælp, vil løbende blive annonceret på deres facebook-side.