Er du fan af den meget populære tegneserie Valhalla, så kan du opleve en helt fantastisk udstilling på Storm P. Museet. En udstilling som varer helt frem til den 19 april 2020.

Det første af i alt 15 Valhalla-album udkom i 1979 for præcis 40 år siden. Og så tog de nordiske guder ellers danskerne med storm – og en del af udlandet lige sådan.

Udstillingen på Storm P. Museet tager dig en tur med i historien bag succesen og der er masser af spændende oplevelser for publikumet der gerne vil vide mere – uanset alder. Her kan I både gå ind i tegneseriens univers af guder og jætter og se skitser, se originaltegninger og korte interview-film og meget mere. Udstillingen giver indblik i, hvordan skaberne fik myterne til at tale til nutidige læsere med satire, slapstick-komik, højspændt drama og mytologisk mystik.

Dit Vesterbro var på besøg og fik denne lille billedeserie med hjem efter et par gode timer på museet. Vil du vide mere, så læs meget mere her.