Nu kan du være med til at indtaste folkeregisterkort. Københavns Stadsarkiv har nemlig startet et nyt indtastningsprojekt.
I mere end 100 år har København haft sit eget folkeregister. Københavns Folkeregister har virket som en slags vejviser over alle københavnere siden det blev grundlagt den 1. februar 1923. Oplysninger om fødsel, navne, børn, ægteskab og meget mere er blevet skrevet ind på papkort og endt i store kartoteksskabe.
I det nye projekt indtaster vi oplysninger fra folkeregisterkort om københavnere, der døde mellem 1923-1932. Formålet med indtastningen er at gøre informationerne søgbare for bl.a. slægtsforskere, samt at skabe et datagrundlag for historisk forskning i demografi, sundhed og sociale forhold.
Mere end adresser
Viden om borgerens ophold blev et vigtigt værktøj for landets kommuner i takt med at der kom flere velfærdsydelser i tiden efter Første Verdenskrig. Flere af de sociale tiltag afhang af bopæl og bopælshistorik. Det betød, at kommunen let kunne hænge på udgifter, hvis de ikke kunne finde frem til den rigtige person. Og uden et folkeregister og meldepligt kunne man let forsvinde i et Danmark uden folkeregistre.
De sociale myndigheder kunne bruge oplysninger om pension, offentlig hjælp og boligsikring. Skolevæsenet skulle holde styr på skolepligt, mens politiet havde fået et effektivt værktøj i eftersøgninger. Kortene i folkeregistret havde desuden en særlig rolle ift. at udskrive valg, da der på kortene stod hvem der havde valgret og hvem der ikke havde, fx umyndiggjorte.
Fra papkort til kildetaster
Folkeregisterkortene over døde 1923-1932 er blevet digitaliseret, men for at oplysningerne kan blive søgbare til glæde for slægtsforskere og historikere, skal den håndskrevne tekst indtastes i en database. Det er her du kan give en hånd med!
Indtastningen foregår i arkivets onlineværktøj Kildetasteren, hvor du skal udfylde felter med fritekst eller vælge værdier fra en dropdown liste. Der er en udførlig vejledning, som kan hjælpe dig på vej.
Da arbejdet mestendels foregår online hjemme hos dig selv, bestemmer du selv hvornår og i hvilket omfang du vil deltage. Når folkeregisterkortet er blevet tastet og gemt, kan slægtsforskere og alle andre interesserede se kortet uafhængigt af arkivets åbningstid og evnen til at læse håndskrift.
Derfor skal du deltage
Hvis du har lyst til at komme tæt på en kilde, der fortæller om københavnernes liv og vores fælles historie, kan du blive frivillig indtaster på Københavns Stadsarkiv. Du bliver en del af et netværk med andre historieinteresserede, hvor I mødes både online og på arkivet til tastecaféer og arrangementer.
Find den næste Tastecafé i arrangementskalenderen.
Stadsarkivet samarbejder med frivillige, fordi frivillige bidrager med noget ganske særligt, nemlig lokalt kendskab, ekspertviden, engagement og tid. Centralt står villigheden til at bruge tid på noget der kommer andre til gode – også i fremtiden. De håber du vil være med.
