83 procent af borgere i Region har nu taget imod et tredje boosterstik. Nu tilpasses vaccinationskapaciteten og flere vaccinationscentre ændrer åbningstid fra næste uge.
Flere end otte ud af ti borgere i regionen har foreløbigt taget imod et tredje stik, og derfor er der ikke længere behov for den samme vaccinationskapacitet, og derfor tilpasses den fra uge 7.
Konkret betyder det, at de private aktører Copenhagen Medical og Practio, som bl.a. har vaccineret i Fælledparken og i K.B. Hallen, ikke længere vaccinerer skal vaccinere. Samtidig justeres åbningstiderne i Region Hovedstadens egne vaccinationscentre, som fremover vil have kortere åbningstider og lukkedage. De nye åbningstider fremgår, når man bestiller tid til vaccination på vaccine.dk.
Udover i vaccinationscentrene vil man fortsat kunne blive vaccineret hos mange af regionens praktiserende læger og på udvalgte apoteker.
Regionens vaccinationscentre samarbejder også fremadrettet med hovedstadskommunerne om f.eks. hjemmevaccinationer og vaccinationer på bosteder.