Elever på Vesterbro Nu Skole har arbejdet med arkivmateriale fra Stadsarkivets samlinger for at afdække baggrunden for en mindetavle fundet i skolens kælder.
Skole-arkiv samarbejde bruger elever tæt på historien
Skolebetjente gjorde opmærksom på mindetavlen i kælderen på Vesterbro Ny Skole. Mindetavlen ærer fem mænd, der var tidligere elever på skolen og som alle mistede livet under besættelsen. Mindetavlen blev udgangspunkt for elevernes arkivundersøgelse. Hvilken historie gemmer der sig bag de sparsomme oplysninger?
Fem ukendte navne med fødsels- og dødsår på en hengemt mindetavle. Det var udgangspunktet for 7. klasseseleverne, Ida, Sofie og Uma på Vesterbro Ny Skole og deres lokalhistoriske projekt. I forbindelse med projektet har Københavns Stadsarkiv samarbejdet med skolen og stillet arkivmateriale til rådighed for eleverne i arbejdet med at formidle mindetavlens historie. Nederst på siden kan du læse de fem mænds historie, baseret på elevernes arkivundersøgelser.
Autentiske kilder i historieundervisningen
Siden 1. oktober 2023 har der været etableret en skoletjeneste på Københavns Stadsarkiv. Foruden at tilbyde undervisning på arkivet, er det hensigten at arkivet skal hjælpe med materiale, der kan bruges i den daglige historieundervisning. På den måde får eleverne mulighed for at arbejde med autentisk kildemateriale og de historier det kan formidle.
Netop historieformidlingen var et af de centrale temaer i det lokalhistoriske projekt, som udskolingseleverne på Vesterbro Ny Skole arbejdede med i efteråret 2023. Projektet havde til formål at gøre eleverne bevidste om, at de både kan skabe og formidle deres egen historie, men også kan formidle historie på baggrund af historiske kilder. Eleverne skulle udarbejde forskellige produkter, der formidlede lokalhistoriske fortællinger. Skolen bliver dermed et omdrejningspunkt for lokalhistorisk viden, der er udarbejdet af og for børn og unge. En viden, som Københavns Stadsarkiv har bidraget til i form af udvalgt arkivmateriale.
Den glemte mindetavle
Går man en tur gennem Københavns gader, er det ikke ualmindeligt at støde på mindetavler på husmure o. lign. Tavler, der er sat op for at ære og minde og for at formidle historie. I kælderen under Vesterbro Ny Skole står en mindetavle. På tavlen kan man læse navnene på fem mænd: Jørgen Jørgensen, Gunnar Ewald Nielsen, Ernst Jensen, Svend Aage Christensen og Gunnar Theodor Christensen. De var alle elever på Alsgade Skole, som skolen tidligere hed, og boede i kvarteret omkring Enghaveparken. Derudover var de alle i 20’erne da de mistede livet under besættelsen.
Takket være opmærksomme skolebetjente eksisterer tavlen endnu. Var den gået tabt, havde Ida, Sofie og Uma ikke kunnet fortælle den historie, der gemte sig bag tavlens sparsomme oplysninger.
Begravelsesprotokoller og Folkeregisterkort – begrænsede oplysninger med meget historie
Navnene på de fem mænd var ikke usædvanlige for samtiden. Det var deres dødsårsag og unge alder derimod. Ved at følge det spor er det muligt at indsnævre feltet, for til sidst at finde mændene i arkivets begravelsesprotokoller. Foruden protokollerne er mændenes folkeregisterkort også blevet stillet til rådighed for eleverne i deres søgen efter historien bag personerne på mindetavlen.
I arbejdet med materialet har Ida, Sofie og Uma fortolket kildernes begrænsede oplysninger til en samlet fortælling om de fem unge mænd fra Vesterbro. En fortælling, der handler om en soldat, der var et af de første ofre ved invasionen den 9. april 1940. To modstandsfolk, der blev dræbt under en aktion i henholdsvis Søborg og Herlev samt to brødre, der blev skudt og dræbt på Enghavevej 65. Få hundrede meter fra den skole, hvor de selv gik og hvor elever næsten 80 år efter, vækker deres historie til live igen.
Præsentation, produkt og historieformidling
Projektet på Vesterbro Ny Skole blev afsluttet med en præsentation af alle udskolingselevernes arbejde. På fem små plader, ledsaget af en kort film, har Ida, Sofie og Uma formidlet mændenes historie. En historie, der er fortalt gennem autentiske kilder og med lokalområdet som referencepunkt. I forbindelse med præsentationen holdt chefen for Livgarden, Oberst Mads Rahbek en tale. Her roste han de tre 7. klasseselever for deres arbejde med at formidle historien, så mindet om de faldne bliver holdt i live. Den mindetavle der blev skabt til ære for Jørgen, Gunnar, Ernst, Svend Aage og Gunnar, bliver nu hængt op på skolen igen og ledsages af fortællingen om de unge mænds korte liv og alt for tidlige død.
Links
- Læs mere om skoletjenesten på Københavns Stadsarkiv
- Se Jørgen Jørgensens begravelsesprotokol(åbner i ny fane)
- Læs Marie Jensens erindring(åbner i ny fane)
De fem mænds historie
Jørgen Jørgensen – En af de første
Jørgen Jørgensen var menig soldat i Sønderjylland den 9. april 1940. Som en af de første mødte han den tyske værnemagt, da de krydsede grænsen. Et møde som han ikke overlevede. I begravelsesprotokollen kan man læse, at han døde af et skud i lungen på et lazaret i Flensborg. På Jørgens folkeregisterkort kan man foruden hans forskellige bopælsadresser, læse at han var ugift, uddannet klejnsmed, men også at han var værnepligtig i Sønderborg i januar 1939.
Jørgen blev født den 12. september 1918, ca. to måneder inden afslutningen på Første Verdenskrig og dør under Nazitysklands invasion af Danmark. Med kendskabet til denne tragiske fortælling bliver det næsten symbolsk, at begge verdenskrige kommer til at omkranse Jørgens korte liv.
Gunnar Ewald Nielsen og Ernst Jensen – Til modstand
En majdag i 1944 på Søborg Hovedgade 42 omkommer det 20-årige bud Gunnar Ewald Nielsen. Ifølge begravelsesprotokollen er dødsårsagen Hæmorhagiæ Inferna, der kan oversættes med voldsom hjerneblødning. Hvordan Ernst har pådraget sig hjerneblødningen, fremgår ikke af begravelsesprotokollen. Den er muligvis opstået ved et dødeligt skudsår i forbindelse med en modstandsaktion. På Gunnars folkeregisterkort kan man læse, at han boede det meste af sit liv på Vesterbro, nærmere bestemt Heilsgade 4. Nogle få hundrede meter fra den nuværende Vesterbro Ny Skole.
Hvorvidt Gunnar har kendt arbejdsmanden Ernst Jensen er ikke til at sige. Ikke desto mindre er der nogle fællestræk ved de to unge mænd. Ernst bor på Ejderstedgade, nogle få hundrede meter fra Gunnar og så er de begge kun 20 år, da de omkommer under samme voldsomme omstændigheder under en modstandsaktion. I begravelsesprotokollen angives dødsårsagen ligeledes som Hæmorahiæ Inferna. Ernst døde under en aktion på Stationsvej 36 på Herlev Hovedgade den 21. november 1944.
Svend Aage og Gunnar Theodor Christensen – Brødrene på Enghavevej
I begravelsesprotokollen fra november 1944 er der to dødsfald, der står lige under hinanden. Det ene har nummer 6161 og det andet har 6162. Læser man protokollens oplysninger nærmere kan man se, at mændene døde samme dag på Enghavevej. Dødsårsagen var vuln. sclopel. capilia, der kan oversættes med skudsår i hovedet. Derudover er de begge født i Slagelse. Læser man nærmere i Svend Aage og Gunnar Theodor Christensens folkeregisterkort kan man se, at de har samme far. De er altså to brødre på 20 og 23 år, der bliver ofre for tyskernes kugler en novemberdag på Enghavevej.
Svaret på, hvorfor brødrene blev skudt, kan måske findes i Marie Jensens pensionisterindring fra 1969. I 1942 var hun flyttet til Enghavevej 65 og i sin erindring beskriver hun hævnaktionen, der skulle gøre op for mordet på to tyske soldater og som skete lige foran hendes vinduer. Aktionen kostede de to brødre livet og læser man deres folkeregisterkort nærmere, er det nærliggende at tro, at den gjorde et uudsletteligt indtryk. En medarbejder på folkeregisterkontoret tog sig nemlig den usædvanlige ”frihed” at notere på deres folkeregisterkort, at både Svend Aage og Gunnar var blevet skudt den 7/11 1944. Måske som en stille protest mod værnemagten?
