Frem til d. 20. september danner Tivoli rammerne for Tivoli Mad & Vin Festival, hvor du kan opleve nogle af de dygtigste mad-og vinpersonligheder i og uden for Tivoli.

Programmet byder blandt andet på svensk krebsegilde på Plænen, kåring af Danmarks bedste sommelier, landbrugsdag og dessertmiddag med dessertkokken fra den dobbeltvindende Michelin restaurant, Alchemist.

Deltag også i inspirerende foredrag, spændende workshops og kig dig omkring i de hyggelige boder foran Pantomimeteatret. Der er lagt op til tre uger med noget for enhver smag. Læs mere om Mad & Vin Festival på begivenheden her.

Foto: Tivoli