Thomas Frovin skal være præst i Apostelkirken!
Thomas ordineres i Domkirken den 30. januar kl. 17 og indsættes den 13. februar kl. 10.30 i Apostelkirken.
Thomas er 45 år gammel, gift med Anne-Dorthe og far til Ingeborg og Ludvig. De bor i en nedlagt togstation i Grejsdalen ved Vejle, men vender nu næsen mod Vesterbro for at være Kirke sammen med jer.
Den nye præst kommer fra en stilling som projektleder i den kristne missions- og dialogorganisation Areopagos. Her har han i en årrække været optaget af mødet mellem kirken og den åndelige nysgerrighed, der findes i vores verden. Han har lavet skovkirke, retræter, og deltaget på et hav af helsemesser landet over for at mødes og tale med folk om det, der betyder noget.
Før det har hans sammen med familien været udsendt til menighedsopbyggende arbejde i både Perú og Albanien, og har også i en del år været ansat i kristent studenterarbejde i Danmark og Europa.