Kom til en gratis temaeftermiddag tirsdag den 17. marts, hvor Center for Børn og Unges Sundhed – Kbh i første del har fokus på at være far og i anden del taler om de 8 mdr. til 3-årige børns søvn.
Der står følgende i begivenheden:
Kl. 16.00-16.45 – Far i Fokus
Første del af temaeftermiddagen er kun for far og barn. Her sætter vi fokus på far-barn-relationer og fars betydning for barnets udvikling og trivsel, mens vi tumler og udfolder barnets motorik på små forhindringsbaner. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål om både stort og småt til vores sundhedsplejerske og kost- og motionsvejleder, som faciliterer Far i Fokus.
Kl. 16.45-18.00 – Familie i Fokus
Anden del af temaeftermiddagen er for hele familien, dvs. at mødre, partnere og andre betydningsfulde personer i barnets liv kan deltage i anden del af temaeftermiddagen sammen med far og barn. Tirsdag den 17. marts kigger vi nærmere på, hvordan I kan skabe, opretholde og tilpasse gode søvnvaner for barnet. Vores sundhedsplejerske guider jer bl.a. igennem, hvilke krav og forventninger I kan have til børn på forskellige alderstrin, skærmes indvirkning på småbørns søvn, og hvad jeres egen søvn betyder for jeres barn.
Til de små sultne sjæle serverer vi lidt forskelligt mad, som de kan spise undervejs. Forældre mf. tilbyder vi kaffe, te og lidt snacks.