AIRE Ancient Baths slog dørene op i Carlsberg Byen i efteråret 2020, og konceptet, der i årevis har været kendt og elsket i byer som New York, Barcelona og London, kan nu også besøges på Vesterbro.
Her, midt i det historiske centrum af den gamle bryggerigrund, har AIRE Ancient Baths nænsomt transformeret de rustikke kældre under Maltmagasinet til et stemningsfuldt spa-univers med en række termiske bade, massagerum, velduft og velbehag. En oplevelse, du ikke finder andre steder i Danmark.
Ved et besøg i Aire Ancient Baths i Carlsberg Byen er der garanteret ro og velvære, mens du bevæger dig rundt i de forskellige bade, og der er også mulighed for at tilkøbe forskellige wellness-oplevelser.
Aire Ancient Baths blev i 2021 kåret som Årets Spa til Danish Beauty Award.
ADRESSE
Ny Carlsberg Vej 101
1799 København V