Metroselskabet søger med tiltrædelse hurtigst muligt en studentermedhjælper til diverse administrative opgaver i Letbaneprojektet, der er forankret i Procurement & Contract Management enheden.
Letbaneprojektet går ud på at opbygge og drive projektet Letbane på Ring 3. Letbanen løber fra Ishøj i syd til Lundtofte i nord. Den løber over 28 km og får 29 stationer. Letbanen ventes at stå færdig i 2025.
Du bliver del af den organisatoriske enhed Procurement & Contract Management, hvor du skal yde administrativ assistance i den tværfaglige projektorganisation. Enheden har i alt ca. 20 engagerede og fagligt stærke medarbejdere.