Nu kommer en yderligere udfasning af restriktioner. Alle restriktioner – med undtagelse af coronapas – er udfaset den 1. september 2021. Krav om mundbind eller visir samt krav om coronapas udfases gradvist. Nattelivet kan genåbne fra 1. september 2021. Det oplyses i en pressemeddelelse.

Foto Jesper Thode Larsen, Dit Vesterbro

Natten til torsdag blev en række partier enige om en langsigtet plan for yderligere udfasning af mundbind, visir, coronapas og andre restriktioner. Aftalen betyder blandt andet, at restauranter og cafeer kan holde åbent til kl. 24:00. Børn kan igen afleveres og hentes indendørs i daginstitutionerne. Hverdagen i skoler, på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser normaliseres. Antallet af tilskuere til EURO 2020-kampene i Parken kan øges til 25.000 tilskuere.

Partierne er enige om, at coronapasset og en effektiv smitteopsporing samt et system for lokale nedlukninger er de bærende elementer i at sikre, at Danmark bevarer epidemikontrollen frem til, at alle, der ønsker det, er vaccineret.

Fra 1. juli 2021 vil en negativ PCR-test være gyldigt som coronapas i 96 timer. Læs her hvad der mere gælder fra d. 11. juni og frem.

Hvad gælder?

Oversigt over gældende restriktioner og tiltag samt deres udfasning.